kurtogmona

Kurt og Mona i banken

En dag hvor min kone så bunden
af kisten, så oprandt jo stunden,
hvor vi skyndte os hen i banken
for at låne lidt - det var tanken.

Min kone sku ha en lille -
så vi spurgte om banken den ville
låne os cirka en million -
sel´følig imod kaution.

Damen, som hed Mathiesen,
regnede på vilkår og prisen.
Hun gennemgik alle papirer -
var tavs, og vedblev at stirre.

Til sidst sa´e hun meget bestemt.
"Jeg tror der´ noget, De har glemt!
Vi er end del assistenter,
der lærer at regne med renter.

Selv om vi også er flinke,
plejer vi ikke at vinke
farvel til vores tilgoder.
Det´ dårlige bank metoder.

Jeg blir vist nødt til at si´e Dem
og undskyld, jeg er lidt ligefrem
"Betal nu først deres gæld
så går resten nok af sig selv!"

At livet handler om penge,
det har jeg vidst meget længe.
Men at de står i vejen for lykken -
det løber mig koldt ned ad ryggen.

Hva fa´en - er vi ikke kunden
og sel´om vi skraver bunden,
så gir vi da en omsætning,
og banken en god forretning.

Hva var´ed madamm´ hun sae
- a vi sku betale te´bae.
Hvo´n fa´en ka det la sig gøre?
Vi ejer jo ikke en øre!

De er sat i sving og cirkuleret
til gavn for hele kvarteret.
Var der osse vrøvl med kautionen?
De får sgu da hele pensionen

- det fan´me te a bli tro´nde a´
hilsen fra Kurt og Mona